Temaet blev første gang udgivet som månedens tema i medlemsklubben Synoter Studio i juli 2023.
I temaet får du:
I dette Synoter tema får du 9 videoer med forskellige designs med bærestykker.
Du laver et bærestykke i dit mønster ved at tilføje en overskæring forholdsvis tæt på toppen af mønsteret, så den øverste del er adskilt fra den nederste del med en søm på tværs af kroppen.
Med et bærestykke kan du:
* Tilføje spændende designlinjer til dit tøj
* Gemme indsnit i de sømme, der opstår ved bærestykkerne
* Tilføje et ekstra stoflag i den øverste del af tøjet, der støtter og bærer den nederste del.
Bærestykker kan du lave i kjoler, bluser, toppe, jakker, bukser og nederdele. Så i næsten alt tøj. I temaet bliver du guidet igennem en blanding af helt klassiske bærestykker og bærestykker, hvor vi leger mere med linjeføringen og med resten af designet.
I temaet lærer du at lave mønster til:
* Klassisk, symmetrisk bærestykke i bukser og nederdele
* Bærestykke med en spids i midten i bukser og nederdele
* Bærestykke til jeans
* Asymmetrisk bærestykke i bukser og nederdele
* Lige bærestykke på forstykke i kjoler og overdele
* Lige bærestykke på bagstykke i kjoler og overdele
* Skråt / spidst bærestykke i skjorter og jakker
* Skråt /spidst bærestykke i kjoler og overdele
* Bærestykke i kimonoærmer (flagermusærmer).
Du kan bruge bærestykkerne som den vigtigste designdetalje i tøjet eller du kan bruge dem som et hjælpemiddel til at fremhæve andre vigtige designdetaljer. Er du mest til et afdæmpet, klassisk design, vil de klassiske bærestykker være perfekte til dig. Er du mere til volumen og spræl i designet, kan du lege løs og lave alverdens former på dine bærestykker, så du får sat dit helt eget personlige præg på dit tøj.
Du bliver guidet igennem det hele trin for trin i videoerne i temaet.