Temaet består af to videoer. Den første er et webinar (online foredrag) som går i dybden med de mere teoretiske dele af stofvalget. Her ser vi på hvilke udtryk, forskellige stoftyper kan give til tøjet, og vi dykker ned i materialer, vægtklasser og vævemetoder.
I den anden video har vi fundet et par håndfulde stofruller frem, og viser dig helt konkrete eksempler på den teori, du har lært i webinaret. Du kan se stoffet bevæge sig, og du får input til hvilke designs fra de 4 første Synoter magasiner, de forskellige stoftyper vil egne sig til.
Gennemgående for temaet er et stort fokus på hvilke designs og hvilke typer tøj, der passer sammen med de forskellige stoftyper.
Det vigtigste i forhold til stofvalg er altid, hvordan stoffet føles og hvordan det bevæger sig. Det lærer du bedst ved at se og mærke på stof. I temaet her bliver du præsenteret for at udvalg af nogle meget gængse metervarer. Når du har set de 2 videoer, har du et rigtig godt udgangspunkt for at gå på opdagelse både i dit eget stoflager og i stofbutikker og bygge dine egne erfaringer ovenpå den teoretiske viden, du finder i temaets videoer.